15. LIVET PÅ LAND
Jakob Holmqvist & Rasmus Strange
Titel: Tunnel Vision Pollinator
INTENTION
KUNSTERISK UNDERSØGELSE
Verdens økosystemer er under konstant pres. Habitater ødelægges og omlægges til at møde menneskets øgede behov for mere føde, olie og plads til byerne.
Alt det sker på bekostning af verdenshavet, arterne og skovene. Mens habitaterne bliver forringet, forringes det fine netværk af økosystemer så kraftigt, at livsbetingelserne for arterne bliver så fatale, at de enten uddør eller bliver stærkt truede. Den negative spiral kalder på en øget opmærksomhed på, hvor hastigt og altomfattende denne situation er. Og fremfor alt: hvordan vi kan stoppe og ændre det.
I Danmark har vi en ‘rødlistevurdering’ af de arter, der findes i den danske natur. Her vurderes hver enkelt art i forhold til trusselsniveau, hvor der skelnes mellem ‘livskraftige’ og ‘regionalt uddøde, kritisk truede, truede, sårbare og næsten truede’. En art er altså ‘rødlistet’, hvis den falder uden for ‘livskraftig’-kategorien’.
Foto: Skitse af Jakob Holmqvist & Rasmus Strange. Copyright
Foto: Skitse af Jakob Holmqvist & Rasmus Strange. Copyright
OM VÆRKET
Værket tager sit udgangspunkt i gruppen af bestøvendes insekter: bier, dagsommerfugle og natsommerfugle. Deres bestøvning er helt centralt for økosystemernes trivsel og gør dem også særligt udsat, hvorfor især bierne og dagsommerfuglene er presset. Dette skyldes i grove træk monoøkologi, sprøjtemidler, ødelæggelse af habitater, og deraf mangler på bo og overvintring.
Den samlede antal af vurderede arter af bier, dag- og natsommerfugle, er 1258. 924 (73,5%) er livskraftige, men 350 (27,5%) er rødlistede.
Værket består af to parallele vægge, stablet af egetræstømmer, tiltende mod hinanden. Hver væg er gennemboret med 1258 huller - ét hul for hver art. Her kan lyset skinne igennem og et insekt bo eller overvintre. 350 af hullerne er stoppet til med en stav - én stav for hver af de rødlistede arter. Her kan ingen insekter bo eller lys strømme igennem.
På afstand fremstår skulpturen som en høj monolit - men jo tættere på man kommer, desto mere åbenbarer de mange små huller og bosteder sig med deres summen fra insekterne. Stålstængerne stikker faretruende ud af monolitten, og gennemtrænger værket. Egetræets overflade er fremstår kantet og taktilt skabt af CNC fræsninger i grove spor, der minder om insekternes organiske habitater.
Passagen myldrer af insekternes summen og visuelt af stængerne, der repræsenterer de uddøde og truede arter. Den smalle passage, præges af lyset som skinner igennem de ubeboede insektbo, på særlige tidspunkter på dagen. Væggene hælder svagt indad, så rummet imellem de høje vægge føles en anelse klaustrofobisk - det er knapt bredt nok til at to mennesker kan passere hinanden. Jorden mellem væggene er sænket en smule til at fremhæve følelsen af at træde ud af menneskets virkelighed og ind på insekternes territorium. Monolittens størrelse gør, at man føler sig lille, næsten som et insekt.
Passagen er skyggefuld i morgen og aftentimerne, hvor solens stråler trænger igennem insektboet. Ved middagstid oplyses passagen fra syd - hvor solen stråler reflekteres i de tværgående stænger. Potentielt ville hele skulpturen blive udfyldt med stænger, hvis alle arterne forsvandt, og passagens indre vil ikke gennemtrænges af lys længere.
Men som skulpturen fremstår på nuværende tidspunkt, er skulpturen stadig et levende insekthotel, som i kraft af at give rum til arterne, vil bidrage aktivt til biodiversiteten i området. Her kan eksempelvis natsværmere, møl og nogle slags sommerfugle bo. De bestøver planter og bliver i sidste ende selv til føde. Det bidrager til en øget biodiversitet og peger mod, at det kan lade sig gøre at hjælpe arterne på vej.
Jakob Holmqvist (1988) og Rasmus Strange (1989) er et arkitektpartnerskab, som vidner om grundig og erfaren rumlig bevidsthed med en konkret baggrund i arkitektur. De har med værket vist, at de kan tænke stort og abstrakt i en meget konkret udformning.