13. Klimaindsats
Vibeke Nørgaard Rønsbo
Arbejdstitel: En flig af himlen 

INTENTION

KUNSTERISK UNDERSØGELSE

13. verdensmål ser jeg som meget fundamentalt, for uden et ændret syn på vores måde at leve på jorden på, er vores fremtid udfordret, og dermed er alle andre mål lidt ligegyldige. Siden 2016 har et gammelt indiansk ordsprog været centralt for mit syn på klimakrisen, et ordsprog som indeholder en ganske anderledes ydmyg tilgang til jordens ressourcer, end den vores vækstsamfund har praktiseret i ekstrem form, vel siden vi begyndte at fælde skove for at øge dyrkningen af jorden og senere skabte industrialiseringen

 

I dag svarer kloden igen, og kalder på et nyt natursyn, og her tror jeg, der er inspiration at hente i de gamle naturfolks forståelse af deres liv på jorden, som del af noget der rækker ud over os selv. Indianerne levede efter devisen: ’Vi har ikke arvet jorden af vores forfædre, vi har lånt den af vores børn’. Hermed skal den behandles nænsomt, omsorgsfuldt  og samvittighedsfuldt, i en tro på og lytten til, at der nok er en større orden. Halfdan Rasmussen taler om det samme i sin ’Noget om kraft’, ’- jeg tror der bor et barn dybt inde. 

Kan vi ændre vores natursyn, tænker jeg i mit naive hoved, vil den dagsorden ophøre, hvor vi i den rige del af verden fråser og lader den fattige del af verden betale. 

Under corona-krisen har man kunnet måle markante fald i CO2 udledningen over de store byer, men ikke desto mindre har en tilbagevendende klagesang lydt på, hvornår vi igen kunne komme ud at flyve.  

Men da verdensmålene hænger meget sammen, har jeg valgt i mit bidrag til ’17 goals on my mind’ at gå tæt ind i de elementer klimakrisen defineres ud fra.  Den menneskeskabte globale opvarmning , som accelereres som følge af træfældning, skovafbrænding og isens smeltning ved polerne. Dette resulterer i at  havoverfladen øges og dermed opvarmning, da CO2 laget ( den menneskeskabte forurening) hindrer udstråling. Havet som himlens og solens spejl vokser og vokser i udbredelse, og herved øges opvarmningen, - en accelererende udvikling.

Jeg kender endnu ikke kurven for, hvordan isens smelten accelereres, men gang på gang justerer forskere fortællingen og hidtil kun med den  konklusion, at hastigheden er højere end hidtil forventet.

Om værket

Min skitse tager afsæt i en betagelse af bare én af naturens fine former, som længe har inspireret mennesket og defineret det gyldne snit Den gyldne spiral er udtryk for, hvordan naturen i mange sammenhænge udfolder sig, den genfindes i spiralgalakser og nautilskaller samt mange andre forhold i naturen.  Den ligger rent matematisk tæt på en logaritmisk spiralvækst, som dog har flere forskellige vinkler, der normalt er meget anderledes end den gyldne spiral. Dette mønster tillader organismen at vokse uden at ændre form. 

Min idé går på at lave en spiralformet ’rendesten’ i landskabet, 10 – 30 cm dyb, måske med varierende bredde, hvis det åbner mulighed for herved at lege med vandets hastighed. Bunden heri skal være brolagt af skiffer i rimelig store plader. 

Når man nærmer sig værket ligger renden tørlagt, som udtørrede ørkenflader. Men bedst som man står og kigger ned i den, aktiverer en sensor vand til at rinde lige så stille ud over rendens skifferbelægning. Og mens man forhåbentligt forundres over det, åbenbares himlens skyer som spejling nede i rendens vand. Pludselig tager vandets mængde til og vandts hastighed i renden stiger, måske indlægges små vandfald undervejs. Endelig efter lidt tid siver vandet væk fra renden, som igen atter tørrer op.
 
 
Model af idé

Når vandet rinder over det sorte skiffer, hentes himlen ned på jorden, - som spejling. Projektet vil på den måde mime Himlen og vejrets skiftende lysspejl over havet, som måske netop ånder i spiralformede bølgeformer. I denne enkle magi er det mit håb, at beskueren vil opleve en tilsvarende fascination og fordybelse, - en væren, som sætter os i forbindelse med livets kerne og værdi. Men også genåbne øjnene for himlens og naturens magi, - og dermed styrke det ændrede natursyn, kloden kalder på.

I mødet med rindende vand i vandløb bringes man ofte i en selvfortabende meditativ sindsstemning, som kan nedbryde skellet mellem voksen og barn i en fælles fascination eller leg. Min drøm er, at alle aldre vil finde ro til refleksion ved værket, sidde med fødderne nede i vandet eller lege med skibe dér og iagttage deres kamp med vandet, når det tager til. Sådan ønsker jeg at skabe et værk, der er mere end en skulptur, et værk man kan interagere med, bruge, lege i og genfinde barnet dybt inde.

Men hvor mit projekt helt ender er endnu åbent.


Under projektering og realiseringen håber jeg at skulle arbejde sammen med lokale anlægsgartnere og entreprenører og forhåbentligt Fokdal Springvand A/S. 
 

©Copyright
skitse 13.4.jpg

Foto: Skitse af Vibeke Nørgaard Rønsbo Copyright

skitse 13.3.jpg

Foto: Skitse af Vibeke Nørgaard Rønsbo Copyright

Mål

Jeg ønsker med baggrund i mål 13 at mit værk skal veksle mellem løbende vand og udtørring på den ene side og på den anden side jord og himmel. Mellem jord og himmel tænker jeg atmosfæren, hvor alle klima- abnormiteterne skabes.  Jeg er på en eller anden måde fascineret af at lave et værk, der tager en flig af himlen ned på jorden ved spejling i vand.  Lidt forenklet kunne man jo sige, at med øget vandstand og mere ekstrem regn med hængende tunge skyer, er himlen måske ved at falde ned, - tabe sig på jorden. 

Klimaet udspiller sig i atmosfæren mellem jord og himmel, og i mere symbolsk forstand er det måske helt afgørende for menneskeheden for alvor at nå til en erkendelse af, at ’der er mere mellem himmel og jord ’ end menneskers liv. – At vi åbner øjnene for naturens mere poetiske hemmeligheder, for her at finde glæde og respekt i ’liv’ og dets mangfoldighed. Jeg tror i høj grad, at afmytologiseringen af vores verdensopfattelse i en blind tillid til videnskaben også har været medvirkende til menneskets forvildede forestilling om sin egen arts særlige privilegium til at herske og forme og undertvinge naturen.

Jeg håber mit værk vil eksponere fornemmelsen af, at der er mere mellem himmel og jord. 

At forstå verden/ livet som ’i et spejl i en gåde’ , ved at forholde os ydmygt til, at vi kun er på vej til at forstå alt liv og naturens hemmeligheder. At meget endnu er en gåde.
 

Vibeke er optaget af fysiske og elektroniske spor af levet liv, og sammenstødet mellem erindring og aktualitet, mellem fravær og nærvær.

 

Arkivet, samlingen, dokumentet og fundne/gemte objekter er ofte inspirationskilde og materiale i hendes arbejde.

 

Hun søger at skabe åbne kommentarer til vores samtid som kan eksponere eksistentielle refleksioner om tid, erindring, væren, humanisme og bæredygtighed. 

  • Sort Instagram Icon
vibeke.jpg

Vibeke Nørgaard Rønsbo